Ønsker du at blive varmet godt op på selv den koldeste vinterdag? Så bør du overveje at lave en lækker Gullasch, som er en klassisk ungarsk gryderet. Gullasch er uden tvivl en af Ungarns mest kendte retter, og den bliver faktisk ofte kaldt for Ungarns nationalret. En god gammeldags gullasch indeholder en lang række lækre og varme krydderier, som blandt andet paprika, spidskommen og laurbærblade. Denne ret er super ned at lave, da den blot skal passe sig selv i en gryde eller i en stegeso. Gullasch får sin velkendte røde farve fra lidt fløde og tomatpuré, og du kan med fordel servere den sammen med kartoffelmos eller ris, og derefter anrette med lidt creme fraiche og persille på toppen. Ønsker du at prøve kræfter af med denne fantastiske ret, kan du lige her se en opskrift på gullasch.
Gullasch med mange muligheder
En gullasch er en af de absolut dejligste simreretter, og den smager som sagt fremragende med en cremet kartoffelmos på siden. Når du laver gullasch, kan det sagtens betale sig at lave en dobbelt portion, da det er perfekt at fryse ned til en dag, hvor maden blot skal være nem og hurtig. En gullasch kan også sagtens laves dagen før, eller til to dage – den er nemlig også utroligt lækker dagen derpå.
Når det kommer til gullasch, er der uendeligt mange muligheder og forskellige varianter, og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan putte i. Anvend blandt andet en udskæring af okseinderlår og skær det ud i tern. Du kan også vælge at bruge nogle helt andre udskæringer – eksempelvis oksebov. Denne ret indeholder naturligvis paprika, og her kan du blot tilføje den mængde, som du ønsker. Du kan også vælge at gøre retten mere varm i smagen, og det gør du blot ved at tilføje lidt chili. En gullasch er perfekt at eksperimentere med, og du kan helt selv bestemme, hvilke krydderier du vi have i, eller hvilke ting du vil spise til.